23948sdkhjf

Dagrofa vil øge salget af økologiske varer

Selvom markedet for økologiske varer samlet set faldt med knap 10 procent ifølge analysefirmaet Kauza, har det ikke ændret Dagrofas strategi om at satse på denne varegruppe.

I 2002 øgede koncernen det samlede salg af økologiske varer med 7 procent i forhold til 2021, og frem til 2024 har Dagrofa ambitioner om at hive salget af økologiske fødevarer på tværs af foodservice og detail i vejret med 10 procent hvert år. 

Det skriver Dagrofa i en pressemeddelelse, hvor ledelsen oplyser, at man særligt vil satse på private label:

"Foruden arbejdet med at synliggøre økologi og sikre et bredt økologisk udvalg af god kvalitet, ligger en stor del af nøglen til at nå Dagrofas CSR-mål i koncernens eget mærke, Grøn Balance. Selvom økologi-markedet er udfordret af forbrugernes nedsatte købekraft, oplever Dagrofa nemlig en stigning i salget af Grøn Balance produkter, hvor samtlige fødevarevarianter er økologimærket" lyder det fra koncernen i pressemeddelelsen.

- I har i de seneste år arbejdet med at forbedre og synliggøre Grøn Balance mærket, og det har kunderne også kvitteret for. I dag ligger Grøn Balances omsætningsindeks 2,2% højere end for et år siden, siger private label chef i Dagrofa, Steffen Winther, i pressemeddelelsen.

Der er 446 varer i Grøn Balance mærket, som Dagrofa har høje ambitioner for:

- Plastemballagen i Grøn Balance plejeserie er nu af 100 pct. genanvendt plast, mens vi er oppe på 30 pct. genanvendt emballage for hele Grøn Balance. Som en del af CSR-strategien vil vi med bl.a. Grøn Balance bidrage til mere økologi, sundhed og reducere anvendelsen af plastik, fortæller Henrik Johannsen, CSR-chef i Dagrofa.

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047